Profil
Profil
De er gode at røre ved. De små i bronze er som legesyge væsener, skabt til kærlighed og sammenhold. Som majestætiske søjler i stål står de høje og stræber mod himlen, nogle slanke, andre mere runde og svævende, som var de fugle i vinden. Vi er i Jørgen Pedersens univers. Vi hilser på hans skulpturer. De har navne, og de vil gerne i snak med os. Det er de nemlig skabt til, for Jørgen Pedersen vil samspil og menneskeligt nærvær med sin kunst. Hans figurer er umiddelbart venlige, måske en anelse reserverede; men lytter vi, fortæller de med glæde og varme de utroligste historier. Og så giver han oven i købet lov til, at vi blander os, for nogle af hans abstraktioner i ædle metaller kan vendes og drejes til nye former, og vi får nye fortællinger.
Læs mere...
Det hele kom til ham, da han skulle samle ord til en tale. Ordene blev til form, der pludselig slap og blev til skulptur. Med harmonien som afsæt kaster Jørgen Pedersen sig ud i den voldsomme proces, det er at skabe. En skitse på papir bliver til en model i flere dimensioner, og så bøjer den gamle maskiningeniør det hårde stål. En skulptur får krop og sjæl. Som i livet selv står kontrasterne, det grove og det polerede, mod hinanden. Materialerne er altid stål og bronze. Ideerne kommer altid flydende til ham, han kan slet ikke lade være, han kører på, og for ham er kun det perfekte godt nok. Med varme, vilje og mod er Jørgen Pedersen sin kunst.
Lise Grunnet, journalist
